Anna Jansson – Jeg er født i 1969, og er uddannet fra Fria målarskolan SE og Det jyske Kunstakademiet DK. Jeg har gennem årene arbejdet med forskellige materialer: Olie, akryl, akvarel, tegning og ler. I mine billeder fra Den gamle by har jeg prøvet at fange byens specielle stemning og atmosfære i et naturalistisk formsprog. I mine keramiske værker bestræber jeg mig på, at frembringe det levende og organiske, som gennem form og farve danner en harmonisk helhed. Endvidere er jeg optaget af menneskets forskellige ansigtsudtryk og kropssprog. Dette kommer til udtryk i mine små skulpturer af mennesker, som hver især har deres egen særprægethed.
Kristian Kviesgaard – Selvom kuglepens tegninger blot var min første kærlighed, og jeg har bevæget mig videre siden da, bliver jeg ved med at vende tilbage til den smukke udtryksform. Håber i kan lide det!
Thomas Stenshøj – Jeg arbejder med at bygge poesi ind i mine billeder. Jeg bliver tit inspireret af andres billeder og fotografier. Jeg har gået på Gallo Skolen i mange år, men opfatter mig som kunstnerisk selvkørende. I udstillingen vil der være akvareller, og måske en enkelt tegning.
M.v.h. Galleri Gallo.