For beauty is nothing but the beginning of terror, which we are still just able to endure, and we are so awed because it serenely disdains to annihilate us. R.M. Rilke
Efraim Espino – Arbejder i en udforskning af post-figurativ moderne kunst fra Kandinsky til Matisse, og tilføjer en kosmologisk og åndelig dimension, for eventyrets skyld, i en ren form og 2 dimensionel plasticitet. Som hos Kandinsky kan man også i Espinos værker se det platoniske spil af rene og universelle former, men i Espinos kunst er intet endeligt, solidt og perfekt. Formerne er ikke tunge og dominerende, malingen på lærredet har sin egen form, klar gennemsigtig og delikat. Antydningen af den fortabte menneskelige sjæl i et enormt kosmos er der også. I modsætning til Chagall ses også den amerikanske tradition. Hos Espino er ingen entydig historie fortalt, ingen magi eller hyperrealisme, men et væld af muligheder og referencer, hvor den menneskelige figur undertiden er tilstede, men næsten overvældet af det kosmiske, og vægten af historien. Graham Thompson.
Ingolf Steffensen – I 1970’erne blev Danmark nærmest overrendt af én bestemt slags skulpturer. Det drejede sig om store blankpolerede skulpturer i rustfrit stål, abstrakte, modernistiske og elegante med et geometrisk forenklet formsprog. Man skal ikke kigge længe på Ingolf Steffensen skulpturer for at se, at de signalerer noget helt andet. Ingolf Steffesen er ikke kun interesseret i formen. Han har også en historie han vil fortælle og nogle følelser han vil vise. Store følelser, der handler om krig og kærlighed, glæde og sorg, liv og død. Tom Jørgensen.
M.v.h. Galleri Gallo